About

Isabella Solar Villaseca arbejder med video, skulpturel installation og tekst. Videoinstallationen Tiqui Tiqui Ti went North fokuserer på tidligere og nutidige historier om den chilenske nationaldans Cueca. Den har sin oprindelse i en folketradition, er dybt forankret i by- og bondekultur, og blev populær fra 1960’erne og frem som en form for modstand gennem La nueva Canción Chilena-bevægelsen, indtil denne bevægelse blev undertrykt, og Pinochetdiktaturet tilegnede sig dansen.

Gennem fundne billeder og materiale fra ceremonier, parader og lydklip hører og ser vi en mængde stemmer og billeder, bl.a. Fortællestemmer og optræden fra folkesangeren Violeta Parras og musikeren og forskeren Margot Loyola (der selv er en vigtig figur inden for La nueva Canción Chilena). Gennem en kombination af arkivisk materiale og nylige optagelser, møder vi fortiden og samtidens tilstand, samt fortolkninger af chilensk folklore og dans. Tiqui Tiqui Ti went North åbner for spørgsmål om, hvordan traditioner helt generelt rejser med eksilgrupper, og mere specifikt om den chilensk-svenske eksilbefolkning, som Solar Villaseca selv er del af.

Værket viser dansen, en pardans, i nogle af dens mange skiftende udtryk. Mest gribende er det, når den bliver danset alene som La Cueca Sola. Denne version blev udført under diktaturet af kvinder, hvis partner eller familiemedlemmer var blevet myrdet af regimet. Komponeret over den rytmiske struktur fra Cueca sammenfletter værket en montage, som fortæller om en kulturel tradition, der er hjemsøgt af erindringer, som er censureret af magt, formet af historie og geografi og selvstændiggjort gennem modstand.

Eftersom evnen til at blive påvirket og til at påvirke, til at blive bevæget og bevæge, en kapacitet, som er umulig at ødelægge, og som kun udtømmes af døden, er konstitutiv for kroppen i sig selv, er der en immanent politik, som bebor den: kapaciteten til at transformere sig selv, andre og til at forandre verden.*