Kuldegysning; menneskemassen er gået tabt i sig selv, tabt i materien, som kun akkumulerer sit eget affald; negativt frit subjekt, inficeret af subjektiv radioaktivitet, uden radius og uden substans – tankeaffald: modstandsdygtig mod ethvert direkte indgreb. Tilfredshed. Fascismen har begrænset råderum i bevidstheden, kræver en hyperreel bevidsthedsmutation af den kolde slags, med en tilsvarende varm mediering af historien. Foreløbig lun fascisme, men i sin koldeste fase indtil videre. Frossent tankeaffald køler enhver indlevelse ned, vækker interessen og lammer subjektet, som en hjernevasket flygtning fra kosmos; så meget for ‘cosmopolitis’, så meget for kynismens klassiske udgangspunkt (rebellen), så meget for menneskeheden når den mister al tiltro til sig selv som bestående af eksistenser. Søg dækning under åben himmel, hold dit fodfæste, du står på guds grav. Nok en forsinket tale til begravelsen? Subjekt i krampe, åndenød, der skal ild til.
Alvor er gødning; tanker i blomst, forrådnelse spirer. Uophørlig fornyelse. Tør jord drager nyt alvor til sig, kender sit mætningspunkt, ellers kan det komme til at stinke; forøvrigt er der for meget lort til at man skal ty til kunstgødning og eksplodere i fragmenter der infiltrerer de sider af tilværelsen der ikke behøver dem, som i unødig ængstelse. Hold alvoren og angsten intakte, der hvor de hører til; i gødningen, ikke i væksten.
Tiden diskriminerer øjeblikke, kunsten skal forskelsbehandle tiden, gribe ind i kaos; tilfældighederne skal forhindres i at sejre skødesløst og afgøre øjeblikket for os; den kolde masses uforudsigelighed, inerti-drift, afventende på systemets fuldbyrdelse med en detoneret latter.
At kunstneren mistrives i dette klima er ikke en myte, der er ingen harmoni at hente her for en tempereret bevidsthed, der er reelt tænkende. I mødet med virkeligheden skal temperamentet – for dem der har et, i tillæg til en vis sans for at kunne lugte den lort vi er omgivet af, hvor kold den end er – til enhver tid tøjles. Konstant tøjling er umulig, en udslettelse af temperamentet, og det behøver man til senere. Man skal samle kræfter, få afløb; kald det klicheer, men uden dem bliver man et detoneret subjekt. Tilfældig eksistens – fascistisk grundpræmis; den kolde observatør distancerer sig fra eksistensen som enerum (inderlighed) og nærmer sig det i stedet som råderum over massen, i et ydre passivt udløb. Kunsten må til enhver tid undgå denne nedsunkne afsats, hvor tilgængelig den end er. Prøve at holde hovedet koldt og hjertet varmt; skabe noget udenfor tilfældighedernes og systemernes sfære. Det fuldkomnes paradoksale fravær giver ikke efter for afpresning. Lyset driller videnskaben, men ikke maleriet; optimal misforståelse og accept af gensidig karakter.
Tomme tegn for en nærværende bevidsthed findes i det historiske ekko: maskulin, hvid, marked, blablabla,- det er ikke her man griber efter den billedlige abstraktions vedvarende uforløsthed. Det ligger i subjektet at være uforløst, evigt stræbende på egne præmisser uden at forholde sig ligegyldig til ‘verden’. Den forrådnede moral har ingenting at stille op mod en fersk etik, som kommer direkte fra hjertet og misforstås som fjendeskab pga. dens temperatur. Nej, det er ikke en direkte overførsels mekanisme vi taler om, det er ikke fordybelsen i kunstnerens indre udtryk, men i den grad et ydre udtryk; et reelt samarbejde ml. det abstrakte og det substantielle. Skønhed er ikke en fusionsskabelon mellem det indre og ydre for almen forståelse, sammensætning og meningsdannelse.
Martha Svihus
To my friend Andreas, erhard poul meyer
Exit deo meo forladelse forinden formål fortrinligt fortid tak
myCy palaeolithic chagallesque, me world mirrors me world
We have learned nothing Sigmar! Kick Box A betrayed ash rite
into me face cut our times me whip-crack dynamism things me
Pictorial space role geste canvasmeskin cut-out jumpiness me
bell toll LaMadelaine hurtling about hurling things hacking me
melodramatic muscle-machine me burnished pubescent flesh
birdy brush wildly kinky trail of feathers reaching me inner thigh
Neither boundless void of new dangerous art nor so calledism
errupting dead born children giving me spasm bo asm me only
presence absence, matter void stole up on me book as it draws
to a close but hey not imminent nothingness fucking turtles
freak me human-like ape laughing into fuckface lithologic mans
stone hearted zombicricy. Youre just logic. You don´t think!
No more atrocity exhibitions with me willing spectator! Just
looking at Your scars. Me twisted anchor me! I am temperatur.
I´m neither sick nor patient. I go now.
Deus neminam amat. God loves nobody. Demiurges do.
Exit psychosis. Enter metempsychosis. me.
